© Foto:
Geopark: Damestenen
Damestenen er Danmarks største vandreblok.
Den er ca. 45 meter i omkreds og vejer ca. 1.000 tons. Den består hovedsagelig af lys, rødliggrå granit med enkelte smalle årer af den mørkegrå, vulkanske bjergart basalt (diabas).
Stenen stammer oprindeligt fra Sverige og blev sandsynligvis transporteret til Østfyn af en eller flere isstrømme hen mod slutningen af sidste istid.
På overfladen af stenen ses skurestriber. De er opstået ved, at gletcheren som et grovkornet sandpapir har skuret henover stenen, der sad fast i underlaget.