©  Foto:

Herregårdsruten: Lohals-Spodsbjerg

Oplev vilde heste, helbredende planter og en gammel mølle, når du cykler mellem Lohals og Spodsbjerg.

Mindeværdig cykelrute

Etapen er 42 km med mange små bakker, men uden de store stigninger. Der køres fortrinsvis på asfalt, men der er flere passager på grus undervejs.

I Tranekær kan du umuligt undgå at se det flotte røde slot. Stil cyklen og tag en gåtur i den tilhørende slotspark Tickon, hvor du bliver belønnet med både natur- og skulpturoplevelser i ét.

Et par tråd i pedalerne fra parken, kan du nyde en frokost eller forfriskning på Restaurant Generalen med Tranekær Slot i baggrunden. Restauranten har åbent hele sommeren undtagen hver mandag.  

Sydøst for Tranekær i Stengade skov kan du opleve den bøg, hvorunder Oehlenschlaegers sad, da han skrev samt fik inspiration til nationalsangen "Der er et yndigt land, det står med brede bøge...".

Hvis du bliver træt af at cykle, kan du skifte cykelturen ud med en segway hos Segway Langeland. Du kan både få en guidet tur eller køre på en bane.

Sådan finder du vej

Er du mere til digital navigation end at følge skilte? Frygt ej - Du kan downloade ruten som GPX-fil til din navigation, eller se ruten på et kort du kan hente på dit lokale turistkontor. Ruten er heldigvis skiltet hele vejen, så du nemt kan køre helt uden hjælpemidler.

Del dine øjeblikke fra Geoparken: